Aston Villa, der havde Martin Laursen med i hele kampen, hentede en storsejr på 4-0 over Blackburn, og er nu nummer seks i Premier League.
Blackburn tog imod Aston Villa, der havde den danske landsholdsforsvarer Martin Laursen med i hele kampen. Det var John Carew, der scorede kampens første mål, og Villa var dermed foran 1-0 ved pausen.
I begyndelsen af anden halvleg gjorde Gareth Barry det til 2-0 på et straffespark, efter at Ryan Nelson havde nedlagt en Villa-spiller, og samtidig fået et rødt kort for forseelsen.
I resten af kampen var Blackburn langt fra at komme tilbage i kampen. I stedet slog Aston Villa sejren fast med to scoringer. Først Ashley Young, og dernæst Marlon Harewood, der scorede sit ligamål nummer 100 i det 88. minut.
Der blev ikke scoret yderligere, og Villa vandt dermed 4-0, og får tre point på kotoen. De tre point betyder, at holdet nu har 27 point. Det er det samme antal som Liverpool, der dog via en bedre målscorer indtager femtepladsen i Premier League, mens Aston Villa nu er nummer seks. Dette er blot seks point efter førerholdet Arsenal, hvem Aston Villa netop møder på Villa Park på lørdag.

d. 18/10/2025 22:58 |
Tabte på oddset pga. Blackburn!!!