
AS Romas cheftræner Luciano Spalletti har trukket sig tilbage fra sin stilling. Klubben har startet sæsonen med to nederlag efter to kampe i Serie A.
AS Roma har ikke fået den ønskede start på den nye Serie A-sæson. Således har holdet tabt sæsonens første to opgør, hvilket holdets cheftræner i dag har taget konsekvensen af. Luciano Spalletti er trådt tilbage som cheftræner for hovedstadsklubben.
”Jeg har afleveret min opsigelse til bestyrelsen, og denne er blevet accepteret,” fortæller Spalletti ifølge Reuters.
Spalletti blev cheftræner for romerne i 2005, hvor han sørgede for at holdet fik sølv og en pokaltriumf i sæsonen 2006/2007.
Den tidligere Juventus-træner, Claudio Ranieri, er ifølge italienske medier udset til at skulle overtage det tomme trænersæde.
Skriv et svar