Наши партнеры

Menu



Arsenal-vidunderdreng forlænger kontrakten

Engelsk fodbold

Arsenals mexicanske stortalent, Carlos Vela, har underskrevet en ny kontraktforlængelse med The Gunners. Klubben meddeler, at man har signeret en lang kontrakt, men varigheden oplyses ikke.

Den mexicanske vidunderdreng, Carlos Vela, der frister en tilværelse i London-storklubben Arsenal, har i dag forlænget sin kontrakt med klubben. Men Arsenal har ikke præciseret, hvor lang en kontraktforlængelse, der er tale om.

”Vi er glade for, at Carlos Vela har indgået en ny langtidskontrakt med klubben. Carlos er et stort talent, og vi har allerede set det i glimt i de kampe, han har spillet,” forklarer Arsenals manager, Arsene Wenger, til klubbens hjemmeside.

”Jeg er meget glad for at have skrevet under på en ny kontrakt. Det glæder mig at skulle tilbringe flere år med Arsenal FC,” fortæller Carlos Vela ligeledes til Arsenals hjemmeside.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu