Наши партнеры

Menu



Arsenal forlænger med to

Engelsk fodbold

Arsenal har i dag forlænget kontrakten med danske Nicklas Bendtner, mens man også har sikret sig en underskrift fra brasilianske Denilson.

At forlænge kontrakten med Nicklas Bendtner har længe været et mål for Arsenal-træner Arsene Wenger, og i dag er det så lykkedes, da den danske landsholdsangriber har skrevet under på en langtidskontrakt.

“Det betyder rigtig meget, at jeg fremover skal være i Arsenal, da jeg har en stor kærlighed til denne klub. Jeg har været her i fem år nu, og den udvikling jeg har gennemgået både på og uden for banen som spiller og person, kan jeg takke Arsene Wenger og holdet for. Vi har en gruppe af spillere, der er i stand til at få meget succes, og det er jeg meget glad for at være en del af,” siger Bendtner til klubbens hjemmeside.

Den franske Arsenal-manager Arsene Wenger er også rigtig glad for, at det er lykkedes af få en kontrakt med Nicklas Bendtner i hus.

“Nicklas har imponeret mig meget. Du kan se, at han vil konkurrere på højeste niveau og vinde ting med sine holdkammerater. Han scorede nogle vigtige mål for os i sidste sæson, og det vil han forsøge at gøre igen i denne sæson. Det handler dog ikke kun om målene. Han er blevet bedre til det hele, og det vil han fortsætte med. Jeg er meget glad for, at han skal være en del af vores hold i de kommende år,” siger franskmanden.

Sammen med Bendtner har også Arsenals brasilianske midtbanespiller Denilson sat sin signatur på en langtidskontrakt.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu