Наши партнеры

Menu



Arsenal-back ude resten af sæsonen

Engelsk fodbold

Arsenals backspiller, Kieran Gibbs, pådrog sig en skade i foden tilbage i november måned sidste år. Skaden betyder, at den unge forsvarer nu må lade sig operere.

Da Arsenal spillede mod Standard Liege i Champions League tilbage i november måned sidste år, pådrog Arsenal-backen Kieran Gibbs sig en skade i foden.

Gibbs døjer endnu med smerter i foden, og derfor er han nu nødt til at lade sig operere. Dermed forventes det, at han er ude i resten af sæsonen.

”Det er unødvendigt at sige det, men jeg er utroligt ked af det. I stedet for en operation, kunne jeg have ventet og lade knoglen i min fod hele, men det ønskede vi ikke, da jeg i så fald skulle vente yderligere seks uger på en ny scanning. Dermed ville jeg løbe en risiko for ikke at være klar til den kommende sæson, og det var for risikabelt,” forklarer Gibbs på klubbens hjemmeside, og han uddyber:

”Nu ser jeg frem til at være kommet mig over skaden, og naturligvis arbejde rigtig hårdt på at komme tilbage og være klar til den nye sæson.”

20-årige Gibbs har været i London-klubben igennem hele sin fodboldkarriere. Han har dog i en kort lejeperiode tørnet ud for Norwich.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu