Den franske landsholdsback, Bacary Sagna, der til daglig spiller i Arsenal, langer i dag ud efter den engelske presse, efter at den tidligere har angrebet Arsenal-holdet.
Bacary Sagna har gjort det fremragende i Arsenal siden sit skifte i 2007 fra Auxerre. Landsholdsbacken er dog ikke særlig glad for den engelske presse, der ifølge ham selv forsøger at skabe splid i Arsenal.
“Arsenal har altid været under angreb. Da jeg kom til, skrev pressen, at holdet var for ungt, og at vi aldrig ville komme tilbage efter Thierry Henrys afgang. Men i den sidste ende fik vi folk til at klappe i ved at spille en god sæson,” siger Sagna til L’Equipe.
Sagna udtaler videre, at pressen også i denne sæson har været ude efter klubben, da de angreb William Gallas og derved forsøge at skabe en dårlig stemning omkring holdet.

d. 01/06/2026 22:57 |
Skriv et svar