Наши партнеры

Menu



Árnason fortid i AGF

Dansk fodbold

Kari Árnason har været udlejet den seneste sæson, fordi AGF ikke kunne bruge ham. Nu har islændingen fået lov til at finde en anden klub.

Den 26-årige islænding var i foråret udlejet til Esbjerg, fordi AGF ikke kunne bruge ham. Árnason har stadig et år tilbage af sin kontrakt med AGF, men klubben har fortsat ingen planer om at bruge ham. Sportschef Brian Steen Nielsen har derfor givet Árnason mulighed for at finde en ny klub allerede nu.

Brian Steen Nielsen siger til AGF´s hjemmeside:

”Da Kari ikke er en del af vores fremtidsplaner, synes vi, det er mest hensigtsmæssigt, at han i fred og ro får mulighed for at finde sig en ny klub. Kari har gjort det godt i AGF, men konkurrencen om de centrale midtbanepositioner er hård, og i øjeblikket er der i forhold til den måde, vi gerne vil spille på, flere spillere, som står foran ham. For hans egen udviklings skyld vil det være bedst, hvis han finder en ny klub, og det arbejder vi hårdt på i samarbejde med hans rådgiver.”

Árnason kom til AGF i januar 2007, og han nåede at spille 54 gange for klubben.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu