Наши партнеры

Menu



Århus Elite offentliggør stort underskud

Dansk fodbold

Århus Elite præsenterede tidligere i dag sit årsregnskab for 2008/2009, der viser et underskud på intet mindre end 43,5 millioner kroner.

Århus Elite, som er selskabet bag AGF, forlader regnskabsåret 2008/2009 med et stort underskud på hele 43,5 millioner kroner, mens omsætningen lyder på 106 millioner kroner.

Dog er udgifterne steget markant, og det er årsagen til det store overskud.

Underskuddet betyder, at Århus Elite i den nærmeste fremtid vil forsøge at afsætte Århus GF, Bakken Bears, Århus Elite Badminton, Århus Elite Floorball og Århus Elite Dans, mens man vil fastholde AGF og Atletion som selskabets store forretningsområder.

“Det er et klart utilfredsstillende resultat, der kalder på handling. Derfor har vi vedtaget en ny strategi, som vi nu går i gang med at implementere. Det indebærer på kort sigt en fokusering på to hovedforretningsområder: AGF Fodbold samt drift og udvikling af Atletion. Begge er områder, som vi vurderer, har et stort uforløst indtjeningspotentiale,” siger administrerende direktør i Århus Elite, Jan Christiansen, i en fondsbørsmeddelelse og fortsætter:

“Tilskuermæssigt har vi oplevet en markant fremgang og har pt. over 15.000 tilskuere i gennemsnit til vores hjemmekampe mod godt 11.500 i sidste sæson. Det giver selvfølgelig øgede indtægter fra primært entre og bodsalg, men gør os også til en mere attraktiv samarbejdspartner over for sponsorer,” siger direktør Jan Christiansen og uddyber:

“AGF’s flotte spil og dét at flere spillere har markeret sig på diverse landshold er også med til at øge spillertruppens værdi, og det er noget, vi på sigt håber at kunne kapitalisere på,” slutter direktøren.



Kommentér

En kommentar til “Århus Elite offentliggør stort underskud

  1. M selmer siger:

    nej nej nej kom nu Århus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu