Наши партнеры

Menu



Argentinsk stortalent valgte London

Engelsk fodbold

Det argentinske stortalent, Franco Di Santo, signerede fredag en kontrakt med London-klubben, Chelsea. Argentineren lader sig ikke skæmme af vejrforholdene, der er noget anderledes end i Sydamerika.

Chelsea har igennem længere tid fuldt den 18-årige angriber, der kommer fra den chilenske klub, Audax Italiano. Fredag lykkedes det så London-klubben, at få papir på talentet. Således kunne Chelsea meddele på sin hjemmeside, at den argentinske U20-landsholdsspiller, Franco Di Santo, har underskrevet en kontrakt gældende frem til sommeren 2012.

Angriberen, der har kostet Chelsea 40 millioner kroner, glæder sig til at spille i England, og lader sig ikke skræmme af de ofte hårde vejrforhold.

”Jeg elsker når det er koldt og regnvejr, så jeg får intet problem med at vænne mig til klimaet. Hvis man vil være en stor spiller, så må man ikke lade vejrforhold påvirke ens karrierevalg,” siger Di Santo.

Di Santo regnes som et så stort talent, at Chelsea har slået nærmest alle andre europæiske tophold i kampen om den 18-åriges underskrift.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu