
Danmarks fodboldawardshow blev sparket igang med kåringen af årets talent, og den blev vundet af FCK’s forsvarsspiller, Mathias Zanka Jørgensen.
Årets talent i Danmark blev den første kåring ved DBU og TV2’s fodboldawardshow i Cirkusbygning. Mathias Zanka Jørgensen vandt kåringen. De andre nominerede var David Boysen fra AB, Daniel Wass fra Brøndby og Christian Eriksen fra Ajax.
Mathias Zanka Jørgensen har været i en rivende udvikling siden sit skifte fra B93 til FC København, og har på grund af nogle skader i FCK’s bageste kæde fået masser af spiletid. Senest er han blevet udtaget som erstatning for Anders Møller-Christensen til landskampen mod Wales.
“Jeg vil gerne takke min familie, mine venner, og så selvfølgelig også mine holdkammerater, som sidder deroppe. Jeg håber, at i vil se mere til mig i fremtiden,” siger Mathias Zanka Jørgensen efter at have modtaget prisen.
Skriv et svar