Наши партнеры

Menu



Antonsson reddede FCK

UEFA Cup

FC København og Rosenborg mødtes her til aften til “Slaget om Norden”, hvor begge hold helst skulle have en sejr, for at få de bedste muligheder for videre avancement.

“Slaget om Norden” var kampen blevet kaldt på forhånd, og det blev da også en fysisk betonet kamp, da det meget regnvejr ødelagde græstæppet i Parken. FC København startede opgøret bedst, og de lagde et tungt pres på det norske mål. Nordmændene var dog yderst farlige på deres kontraangreb, hvor de flere gange spillede sig frem til halve chancer.

Første halvleg vil dog mest blive husket for det kontroversielle mål Rosenborg fik efter godt en halv times spil, da Steffen Iversen kom på måltavlen på et mål, hvor det lugtede af offside i opspillet. Flaget forblev dog nede hos den østrigske linjevogter. Dette mål var også det eneste i de første 45 minutter.

I anden halvleg startede FCK stærkt, men holdet fandt ingen huller i Rosenborgs massive forsvar, der modstod presset. Rosenborg var også i indledningen af anden halvleg farlige på deres kontrastød.

Forløsningen for FCK kom dog fem minutter før tid, da Mikael Antonsson steg til vejrs efter et hjørnespark slået af Oscar Wendt og headede bolden ind bag Rosenborg-målmanden.

Med det uafgjorte resultat er Rosenborg ude af UEFA Cuppen, mens FCK skal vinde over Club Brügge på udebane i den sidste kamp, da belgierne ligesom FCK formåede at få 1-1 i Spanien mod Valencia.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu