
FC København har fået en ønskestart i Superligaen med seks sejre efter seks kampe, hvilket placerer dem på førstepladsen i ligaen med 18 point.
Men i denne uge tikkede to deprimerende nyheder ind for klubben og dens fans. Angrebsprofilerne Dame N’Doye og Jonas Wind er begge langtidsskadet.
Tror du på trods af dette stadig, at FCK vinder deres kommende kampe, så kan du finde en guide til en bonus kode her, hvis du ønsker at oddse på det.
N’Doye, der har scoret fire mål i denne Superliga-sæson, skal opereres, hvilket holder ham ude i flere måneder og muligvis i resten af kalenderåret.
“Nærmere undersøgelser af Dame N’Doye efter kampen mod Røde Stjerne har desværre vist, at en operation er uundgåelig,” fortalte cheflæge i FCK, Morten Boesen, til klubbens hjemmeside og uddybede:
“Vi gennemfører den hurtigst muligt, og med rehabilitering og genoptræning forventer vi, at han ude af kamp de kommende måneder og måske resten af efteråret.”
Wind kan ligeledes være ude af resten af kalenderåret, da han er blevet ramt af en alvorlig skade.
“Vi har scannet Jonas efter hans uheld til træning, og vi har desværre konstateret en skade, der vil holde ham fra banen resten af efteråret alt afhængigt af, hvor hurtigt hans rehabilitering og genoptræning forløber,” forklarede cheflæge Morten Boesen til fck.dk.
Solbakken: Det er tragikomisk
“Det er først og fremmest synd for Jonas, at han skal have det her afbræk,” sagde Solbakken til fck.dk og tilføjede:
“Og så er det vel nærmest tragikomisk, at vi nu har mistet både N´Doye og Jonas med alvorlige skader på så kort tid. Der ikke er noget, vi kan gøre ved det, og vi har stadig masser af dygtige spillere, der kan løfte de opgaver, der venter os.”
FCK har reageret hurtigt – Santos er købt
FC Københavns manager Ståle Solbakken har reageret prompte. Således har FCK købt den uruguayanske angriber Michael Santos i spanske Malaga. Det blev annonceret i går.
Han er 26 år gammel og har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2023.
Der var tvivl om, hvorvidt han ville blive klar til aftenens Europa League-kamp mod Riga FC, men løverne har nået at få ham registreret, selvom deadline rigtigt var i fredags.
Dermed vil Santos allerede kunne få debut i aften.
Ståle: Santos har gode afslutningsegenskaber
“Han har et rigtigt godt antrit og gode afslutningsegenskaber med begge ben, og selvom han ikke er den højeste angriber, så er hans hovedspil rigtigt fornuftigt,” fortalte Solbakken og uddybede om nyindkøbet:
“Han er samtidig en ærgerrig spiller, som gerne vil først på bolden i feltet og meget gerne deltager i presset på modstanderen, som også er et vigtigt element for en FCK-angriber.”
“Vi ser altid langsigtet på det, når vi henter spillere ind, og Santos har nogle andre egenskaber end N’Doye og Jonas, så vi ser ham også som en ny dimension i vores spil, når de er klar igen.”