Наши партнеры

Menu



Anelka igen matchvinder for Chelsea

Champions League

Chelsea gæstede her til aften APOEL Nicosia i Champions Leagues gruppespil. Nicolas Anelka blev enlig målscorer i opgøret, som Chelsea vandt 1-0.

Det kunne have været danske FC København, der stod i Champions League-gruppespillet, men københavnerne fejlede og derfor endte APOEL Nicosia med at løbe med den eftertragtede plads. Cyprioterne fik i sin første gruppekamp 0-0 på udebane mod Atlético Madrid, og her til aften skulle man forsøge at stjæle point fra Chelsea.

Værterne var faktisk fint med rent spillemæssigt, det var dog Chelsea der stod for at skabe de store chancer. Det var da også gæsterne, der kunne gå til pause foran 1-0, efter en scoring af Nicolas Anelka. Julian Belletti slap igennem i højresiden, og med en god aflevering fandt han Anelka, der kunne gøre det til 1-0.

I anden halvleg bød APOEL også ind med flere gode muligheder. Sawas Poursaitides var tæt på, men Petr Cech i Chelsea-målet var en sikker sidste skanse.

Chelsea var heller ikke uden chancer i anden halvleg. Med et kvarter tilbage af opgøret var London-klubben tæt på at score til 2-0, da Branislav Ivanovic gik med frem i højresiden og lavede en tværaflevering ind mod Frank Lampard. Afleveringen blev dog for spids for Lampard, og Florent Malouda, der kom lige efter midtbanestyrmanden, sendte bolden lige på målmand Dionisios Chiotis.

Til slut var det tæt på, at hjemmeholdet havde sikret sig det ene point. Desværre for APOEL gik hovedstødsforsøget fra Constantinos Charalambides over Chelsea-målet. Det lykkedes ikke for værterne at få scoret, og Chelsea vandt dermed opgøret 1-0 og har nu seks point i gruppe D, mens APOEL fortsat har et enkelt.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu