Наши партнеры

Menu



Andreasen bliver midlertidig AaB-assistenttræner

Dansk fodbold

Eftersom Allan Kuhn netop har forladt jobbet som assistenttræner i AaB, har klubben handlet hurtigt og taget Poul Erik Andreasen ind som midlertidig mand på posten.

AaB’s tidligere assistenttræner Allan Kuhn blev i dag præsenteret som ny cheftræner i FC Midtjylland, hvilket efterlod et tomt assistenttrænersæde i den nordjyske klub.

Ledelsen har dog handlet hurtigt, og således vil Poul Erik Andreasen fungere midlertidigt på posten indtil en permanent erstatning er på plads.

Når erstatningen er på plads, vil Andreasen vende tilbage til talentrollen som ITU-træner, mens han samtidig vil indgå i sin tidligere funktion som en del af trænerteamet omkring SAS Liga-truppen.

“Poul Erik Andreasens værdifulde kompetencer er i fodboldverdenen kendt af de fleste, og vi er meget tilfredse med, at Poul Erik igen har takket ja til opgaven. Poul Erik har dog som bekendt andre arbejdsområder i AaB, og da han ikke kan være flere steder på én gang, vil han fortsætte i sin mere normale position i klubben, når en ny assistenttræner er ansat,” fortæller sportsdirektør Lynge Jakobsen til klubbens hjemmeside.

Jakobsen røber dog også, at man ligger i tætte forhandlinger med en ny assistenttræner.

“Vi ved, hvem vi gerne vil have som ny assistent for Magnus Pehrsson, og vi forsøger at få en aftale på plads hurtigst muligt,” slutter Lynge Jakobsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu