Наши партнеры

Menu



Andreas Laudrup fik FCN-debut

Dansk fodbold

Andreas Laudrup, søn af Michael Laudrup, fik i dag sin SAS Liga-debut for FC Nordsjælland, da holdet i dag mødte Brøndby IF. På trods af at FCN tabte, synes han stadig, at det var en stor oplevelse.

FC Nordsjællands talentfulde offensiv, Andreas Laudrup, som er søn af Michael Laudrup, fik i dagens SAS Liga-opgør mod Brøndby IF sin længe ventede SAS Liga-debut på klubbens førstehold.

”Allerede under opvarmningen var der nogle drenge, som råbte opmuntrende ting efter mig, men jeg var lidt for genert til at vinke til dem,” fortæller Andreas Laudrup til spn.dk, og fortsætter:

”Det var en fantastisk oplevelse, men det var bare lidt ærgerligt, at vi ikke vandt, selv om vi spillede godt. Det var to forrygende mål, som Brøndby scorede, og det er sjældent, at man ser sådan nogle kasser,” fortsatte Laudrup, inden han uddybede.

”Det gik stærkt, da jeg fik at vide, at jeg skulle på banen, så jeg nåede ikke at tænke ret meget over det og blive nervøs. Jeg forsøgte bare at gøre mit bedste for holdet.”

FC Nordsjælland endte med at tabe kampen med 2-1, og Laudrup gjorde en god figur med en række offensive fremstød.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu