Den spanske kongeklub, Real Madrid, og i særdeleshed træner Fabio Capello, har i denne sæson været i hård modvind. Den italienske taktikkers plan har endnu ikke båret frugt, og det er derfor efterhånden en offentlig hemmelighed, at Fabio Capello forlader Real Madrid til sommer.
Nu nævnes AC Milans italienske træner, Carlo Ancelotti som den mulige afløser. Således kunne den italienske sportsavis, La Gazzetta Dello Sport, berette, at Real Madrids præsident, Ramón Calderón, har været i telefonisk kontakt med den italienske træner for at drøfte den mulighed, at Carlo Ancelotti skulle skifte det varme sæde i Milano ud med det på Estadio Santiago Bernabéu.
Under præsidentvalget i Real Madrid i sommer, var Carlo Ancelotti også nævnt som trænerkandidat. Dog valgte han på det tidspunkt at blive i Milan. Nu ser det imidlertid ud til, at den italienske træner igen er inde i overvejelserne hos ledelsen i Real Madrid.
Hvis det lykkes for Ramón Calderón og Los Merengues at hente Carlo Ancelotti, vil det uden tvivl puste yderligere lid i rygterne om Kakás forestående skifte de to klubber imellem, da det sagtens kan tænkes, at Ancelotti vil have sin stjerne fra AC MIlan med sig til Madrid i bestræbelserne på at rette op på de sidste års miserable resultater.
Skriv et svar