Наши партнеры

Menu



Ancelotti: Jeg er ikke presset

Italiensk fodbold

AC Milan blev torsdag aften sendt ud af UEFA Cuppen, men træner Ancelotti føler sig ikke presset.

I første opgør mod Bremen fik AC Milan et udmærket udgangspunkt med uafgjort 1-1. I returopgøret så det længe ud til, at det italienske mandskab var videre i turneringen, og ved pausen førte klubben da også 2-0 på mål af Pirlo og Pato. Men på to mål af Pizarro fik Bremen udlignet, og da stillingen holdt kampen ud, var det tyske mandskab videre med en samlet score på 3-3 og reglen om udebanemål.

AC Milans træner, Carlo Ancelotti, mener dog ikke, at den relativt tidlige exit for den italienske storklub lægger pres på ham.

”Jeg tager det fulde ansvar. Dette er en dårlig sæson. Men jeg føler ikke, jeg er presset,” siger han til football365.com og fortsætter:

”Milan spillede ikke godt. Werder var derimod gode, og det er fortjent, at de går videre efter en god indsats.”

Nu kan Milan fokusere på den hjemlige liga, hvor man i øjeblikket ligger på en tredjeplads. Ancelotti indrømmer dog, at det bliver en svær målsætning at nå.

”Det bliver ikke nemt for holdet at glemme denne skuffelse, men vi må prøve at nå vores målsætning, som er at blive nummer to eller tre i Serie A. Vi må prøve at komme videre og spille de resterende kampe på bedste vis.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu