Randers har i dag sagt farvel til den amerikanske midtbanespiller, Lee Nguyen, der skifter til vietnamesiske klub, Hoang Anh Gia Lai FC, på en treårig kontrakt.
Den amerikansk-vietnamesiske midtbanespiller, Lee Nguyen, har i dag underskrevet en treårig kontrakt med den vietnamesiske klub, Hoang Anh Gia Lai FC, der ligger i den bedste vietnamesiske række. Klubben henter midtbanespilleren i Randers FC, hvor han i alt nåede at spille 26 kampe.
“Jeg har været til prøvetræning i Hoang Anh Gia Lai FC og haft en lang snak med klubbens ejer, og jeg syntes om begge dele, så derfor tror jeg, at vietnamesisk fodbold vil være noget for mig. Klubbens ejer ser mig som en vigtig brik i deres bestræbelser på igen at komme med i toppen af V-League, som de vandt to år i træk i 2003 og 2004. Klubben har også ambitioner om at kunne gøre sig gældende i den asiatiske udgave af Champions League,” siger Lee Nguyen i en pressemeddelelse ifølge bold.dk.
Skriv et svar