Наши партнеры

Menu



Ahlstrøm stopper som UEFA-pressechef

UEFA Cup

Fra nytår er det slut med at være pressechef i den mægtige organisation, UEFA, for Frits Ahlstrøm. Danskeren trækker sig tilbage på egen beslutning, også selv om årene endnu ikke er nået pensionsalderen.

Det bliver et vemodigt farvel for Frits Ahlstrøm, når han ved årsskiftet ikke længere kan kalde sig pressechef for UEFA. Egentlig runder nyhedsikonet 65, pensionsalderen, i begyndelsen af 2010, men der har været feriedage til gode, og derfor stopper Ahlstrøm fra nytår.

“Men fordi jeg har 57 ugers ferie tilgode, stopper jeg i jobbet den sidste fredag før jul,” fortæller Frits Ahlstrøm til sporten.dk

Dog er Frits Ahlstrøm ikke helt færdig med at beskæftige sig med den europæiske organisation.

“Overhovedet ikke. Jeg skal også i 2009 agere pressechef ved diverse Europa Cup-kampe. Fremover dog kun på konsulentbasis. Men jeg forventer egentlig ikke, at jeg kommer til at arbejde mindre end tilfældet er i dag,” siger Frits Ahlstrøm.

I disse dage agerer Ahlstrøm pressechef ved AaB’s kampe i Champions League.

“Jeg nyder at være her. Lederne i AaB har virkelig styr på tingene. De forhold, de tilbyder pressen under tirsdagens kamp mod Manchester United, er perfekte,” roser Frits Ahlstrøm.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu