Наши партнеры

Menu



Agger underskriver ny kontrakt med Brøndby

Dansk fodbold

Brøndbys unge angriber, Nikolaj Agger, har sat sin underskrift på en ny kontrakt med Vestegnsklubben. Talentet vil nu være at finde på Brøndby Stadion frem til udgangen af 2010.

Nikolaj Agger, der er fætter til den tidligere Brøndby-profil og nuværende Liverpool-spiller Daniel Agger, har forlænget kontrakten med Brøndby. Forventningerne til det store angrebstalent er store.

”Der har den seneste tid været fokus på, hvorfor vi i Danmark ikke har været så dygtige til at udvikle offensiv-spillere med individuelle færdigheder. Her kan man sige, at vi i Nikolaj har en spiller, der i hvert fald har potentialet til at udvikle sig til netop det,” siger Anders Bjerregaard til klubbens hjemmeside.

Nikolaj Agger, der har fået en del spilletid i Brøndbys træningskampe, vil nu gå efter en plads i Brøndbys startopstilling, som er hans store ambition på længere sigt.

”Nu skal jeg tilbage på toppen og så udvikle mig, så jeg på sigt får en plads på Brøndby-holdet. Det er min store ambition,” fortæller Nikolaj Agger til samme medie.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu