
Martin Skrtel henviste i starten af sæsonen Daniel Agger til bænken, men en skade tvang slovakken til en pause på seks uger. Nu er forsvarsspilleren dog snart klar igen.
Daniel Agger fik ikke meget spilletid i starten af sæsonen, da Rafael Benitez foretrak Martin Skrtel som makker til Jamie Carragher. En skade sidst i oktober tvang den slovakiske forsvarsspiller til en pause på seks uger, og dermed har Agger fået pladsen i midterforsvar.
Slovakken er dog så småt klar til et comeback, og han håber, at han vil være tilbage på fodboldbanen inden jul. Skrtel forventer dog ikke, at han får sin startplads tilbage lige med det samme.
“Agger og Hyypia er fantastiske spillere, der gør det godt. Det vil blive vanskeligt at komme tilbage på holdet, men jeg vil kæmpe for min plads og gøre det bedste, jeg kan for at imponere træneren,” siger Skrtel til Liverpools hjemmeside.
Skriv et svar