Daniel Agger bekræfter over for Ekstra Bladet at han er blevet enig med Liverpool om en ny kontrakt. Dermed kan langvarige rygter om et skifte nu aflives.
Daniel Aggers kontrakt udløber til sommer, og det har det seneste lange stykke tid sat Agger i forbindelse med andre storklubber som AC Milan, FC Barcelona og Juventus. Hvad der har sat endnu mere gang i disse rygter er, at det flere gange på rygtebørsen har forlydt, at Agger skulle have afvist en ny aftale med Liverpool FC.
Nu lader det dog til at disse rygtestrømme endeligt kan aflives. Således bekræfter Agger det, som Benitez senest har udtalt.
“Det er meget tæt på en ny aftale. Vi er enige om en kontrakt,” siger Daniel Agger til Ekstra Bladet.
Agger ønsker ikke at udtale sig yderligere om kontrakten og dens varighed, før han endeligt har sat sit signatur. Ifølge den danske landsholdsforsvarer sker dette inden sæsonafslutningen den 23. maj
Skriv et svar