Наши партнеры

Menu



Agger melder afbud til Chile-kamp

Dansk fodbold

Daniel Agger har i dag meddelt, at han ikke kommer med til landskampen mod Chile i næste uge grundet rygproblemer.

Daniel Agger har ikke været med for Liverpool i deres to seneste træningskampe grundet tilbagevendende rygproblemer, og det tvinger nu også forsvarsspilleren til at melde fra til landskampen mod Chile i næste uge på hans gamle hjemmebane, Brøndby Stadion.

“Afbuddet kommer meget overraskende for os, da Daniel Agger i weekenden udtrykte sin glæde over at være kommet af med sine rygproblemer, der har plaget ham i løbet af foråret, men alligevel måtte konstatere et tilbagefald få dage senere,” skriver DBU på deres hjemmeside.

Morten Olsen har besluttet ikke at indkalde en erstatning, da han i går udtog Rosenborgs Kris Stadsgaard, og dermed har landstræneren tre midterforsvarer til rådighed til landskampen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu