Наши партнеры

Menu



Agger klar til landsholdscomeback

Dansk fodbold

Daniel Agger er efter næsten et år uden landsholdsfodbold igen at finde i den danske trup. I dag udtog landstræner Morten Olsen 15 spillere til kampen mod Spanien den 20. august.

Morten Olsen har udtaget en trup på 15 spillere til landskampen mod Spanien den 20. august. Truppen vil senere blive suppleret med flere spillere.

Blandt de 15 navne er der dog flere interessante spillere. Forsvareren Daniel Agger er igen med i truppen efter en skade har holdt ham ude siden landskampen mod Liechtenstein i september sidste år. Derudover er også Lars Jacobsen, der for tiden står uden klub, at finde i truppen.

”Udtagelsen af Lars Jacobsen er hjælp til selvhjælp. Lars har trænet hele sommeren med FC København, og han er fysisk i topform. Han indgår i planerne for vores VM-kvalifikationsturnering, og derfor har jeg tålmodighed med, at han finder sig en klub, inden transfervinduet lukker med månedens udgang. Og jeg er sikker på, at en udtagelse til landsholdet trækker i den rigtige retning,” siger Morten Olsen.

Danmarks landsholdstrup:

Jesper Christiansen (FC København)

Stephan Andersen (Brøndby)

Thomas Sørensen (Stoke)

Daniel Agger (Liverpool)

Lars Jacobsen

Martin Laursen (Aston Villa)

Per Krøldrup (Fiorentina)

Christian Poulsen (Juventus)

Daniel Jensen (Werder Bremen)

Leon Andreasen (Fulham)

Martin Retov (Hansa Rostock)

Martin Vingaard (Esbjerg fB)

Dennis Rommedahl (Ajax)

Jon Dahl Tomasson (Feyenoord)

Nicklas Bendtner (Arsenal)



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu