Наши партнеры

Menu



Agger angiveligt tæt på ny Liverpool-kontrakt

Engelsk fodbold

Liverpools manager, Rafael Benitez, hævder, at klubben nærmer sig en aftale om en ny kontrakt med Daniel Agger.

I den forgangne uge forlød det fra flere sider, at Daniel Agger havde afslået et kontrakttilbud fra Liverpool. Hvis man skal tro Merseyside-klubbens manager Rafael Benitez, så tyder det dog ikke på, at det var tilfældet. I hvert fald hævder han, at klubben nærmer sig en kontraktforlængelse med Agger.

”Jeg tror vi er tættere,” siger Rafael Benitez til The Independent om den mulige kontraktforlængelse med danske Agger.

Samtidig påpeger Benitez, at kvaliteten i Liverpool-truppen er så god, at spillere der eventuelt skulle forlade klubben, vil være svære at erstatte.

”Vi ved, at vi har gode spillere, og det vil være svært at finde bedre spillere end dem vi har nu.”

Daniel Agger, som i denne sæson ikke har været fast mand for Liverpool, blandt andet pga. skader, har indtil videre spillet 76 kampe for Liverpool FC, efter at han blev hentet i Brøndby.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu