AGF skal ud og forstærke truppen, hvis de vil klare sig i den bedste danske fodboldrække, som de i dag kvalificerede sig til.
AGF sikrede i dag oprykning til Superligaen, og hvis holdet skal klare sig i landets bedste fodboldrække, så skal der forstærkninger til. Disse forstærkninger bliver danske, hvis man skal tro AGFs sportschef Brian Steen Nielsen.
“Vi køber mest dansk. Selv om vi på det seneste har fået udlændinge af en vis kvalitet i forhold til tidligere. Jeg vil ikke i priskrig, så hvis ikke en spiller brændende ønsker at spille i den kulisse, med de ambitioner og med det fundament, som vi tilbyder, så vil jeg ikke gøre mere for at få ham,” sagde Brian Steen til BT efter oprykningskampen i Kolding.
“Vi har nogle nye investorer, der har lovet os nogle millioner til indkøb, og vi skal da også helt sikkert forstærke holdet. Vi har selvfølgelig gang i nogle ting, der er tæt på,” fortsatte Brian Steen Nielsen.
Skriv et svar