Наши партнеры

Menu



AGF tilknytter ungt talent

Dansk fodbold

Den unge spiller Jesper Blicher har i den seneste tid imponeret så meget, at SAS Ligaen-klubben AGF har valgt at tilknytte talentet på en fuldtidskontrakt.

Jesper Blicher spiller til dagligt for AGF’s andethold, som spiller i 2. division. Her har den unge spiller gjort det så godt, at klubben har valgt at tilknytte ham på en permanent kontrakt. I første omgang har Blicher skrevet under på en kontrakt, der vil holde ham i Århus de næste to år.

Jesper Blicher er stolt over kontrakten, og ser frem til muligheden for at træne på fuld tid, samt til udfordringen at spille sig ind omkring førsteholdet.

”Jeg er både stolt og beæret. Det er dét, jeg har stilet efter i mange år. Nu skal jeg træne fuldt ud med A-truppen, og med hårdt arbejde skulle jeg gerne bringe mig ind i billedet til førsteholdet,” siger Blicher således til klubbens hjemmside.

Også AGF’s sportchef, Brian Steen Nielsen, glæder sig over, at Blicher, som han ser som et stort talent, har bundet sig til klubben.

”Jesper er en særdeles lovende gennembrudsspiller, der har masser af fart i sit spil. Han har leveret en række flotte præstationer på andetholdet og har helt sikkert gjort sig fortjent til en kontrakt. Nu får han mulighed for at træne på fuld tid, og det skulle gerne bringe ham det sidste stykke. Det er en spiller, vi tror meget på, og derfor bliver han belønnet med en kontrakt,” sagde Brian Steen til klubbens hjemmeside.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu