
Brian Steen Nielsen er tilfreds med den trup han har fået samlet i AGF, og han mener samtidig, at det er den bedste i hans tid som sportschef.
AGF havde en rigtig god efterårssæson, hvor man sluttede som nummer fem. Sportschef Brian Steen Nielsen er også rigtig godt tilfreds med tingenes tilværelse lige nu, hvor der er ro på hele organisationen.
“Det er det fordi, at der er ro på nu. Vi har organisationen på plads. Vi har alle ting på plads, og derfor har spillerne den ro, som de har brug for. Der er et super fint mix mellem etablerede spillere og vores egne unge talenter, der har gjort det fremragende, suppleret med nogle udenlandske spillere med rigtig fin kvalitet,” siger Nielsen til onside.dk.
Brian Steen Nielsen er også rigtig glad for den trup, AGF har fået nu, hvor deres unge spillere har fået en masse erfaring tidligt.
“Nej, det synes jeg faktisk ikke, at vi gør. Vi er så heldigt stillet, at nogle af vores spillere, der kun er 25-26 år faktisk har mere end 100 kampe bag sig og derfor er rutinerede. Det gør også, at vi har god tid til at udvikle dem nu her, for de har masser af gode år fremover. De har ikke toppet ret mange af dem endnu, og der er ikke ret mange, der har vundet noget som helst, så det er en sulten trup,” svarer Nielsen på spørgsmålet om, hvorvidt de mangler lidt ældre spillere i truppen.
Skriv et svar