Наши партнеры

Menu



AGF ophæver kontrakt med back

Dansk fodbold

AGF er blevet enige med Cheikh Sarr om at ophæve samarbejdet. Således er Sarr på jagt efter en ny klub.

Cheikh Sarr skulle oprindeligt blive i AGF indtil sommer, men allerede før nytår stod det klart, at backen skulle væk med det samme. Sarr blev rykket ned i AGF’s U-trup, og nu har parterne valgt at afbryde samarbejdet.

“Det er en optimal løsning for begge parter. Nu kan Cheikh komme videre med sin karriere, og jeg er glad for den måde, han har tacklet det hele på. Han har været meget åben og professionel under hele forløbet,” siger Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside, og fortsætter:

“Jeg ærgrer mig lidt over, at Cheikh ikke helt har slået igennem, for han har et fint potentiale. Men modsat har hele klubben også udviklet sig. Senest har vi hentet en svensk mester (Arthur Sorin, red.) til højre back-positionen, og det har alt andet lige mindsket hans chancer for spilletid.”

Det er endnu uvist, hvor 21-årige Cheikh Sarr fortsætter karrieren henne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu