AGF hentede i sommerpausen amerikanske Benny Feilhaber. Nyindkøbet har netop gennemgået en operation i sit højre knæ, hvilket vil holde ham ude resten af efteråret.
AGF har været yderst uheldige med deres nyindkøb henover sommeren. Først blev det en kendsgerning, at Dan Thomassen er ude i et år med en knæskade, og nu har uheldet ramt amerikanske Benny Feilhaber, som meldes ude resten af efteråret.
”Benny blev mandag opereret i sit ene knæ. Hans menisk blev syet fast, og ved samme lejlighed fandt man overraskende en bruskskade, som man nu undersøger nærmere for at fastlægge den bedste behandling. Det betyder også, at vi ikke forventer at se ham på banen mere i efteråret,” udtaler sportschef Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.
Udover disse to spillere, har nyindkøbene Nando Rafael og Jakob Poulsen ligeledes døjet med skader, dog i et mindre omfang.
Skriv et svar