Наши партнеры

Menu



AGF henter Tullbergs afløser

Dansk fodbold

Ganske som ventet har AGF hentet den 22-årige liberianske angriber Dioh Williams, der er hentet som erstatning for Mike Tullberg. Dette bekræftede klubben i dag.

AGF’s angriber Mike Tullberg blev som bekendt solgt til italienske Reggina, derfor måtte AGF ud at finde en afløser inden transfervinduets lukning, det har man nu fundet i Dioh Williams fra svenske BK Häcken, der i dag skrev under med den århusianske klub.

”Dioh har uhørt mange kvaliteter i det offensive spil. Han har fart i fødderne, er god til at holde fast i bolden og sidst men ikke mindst er han en super afslutter. Jeg er enormt stolt over, at det på så kort tid er lykkedes os at hente en spiller af hans kaliber til AGF som erstatning for Tullberg, og jeg er sikker på, at han vil udvikle sig til noget stort,” udtalte AGF’s sportschef Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.

Williams, der har opholdt sig fire år i Häcken har spillet 176 kampe og scoret 72 mål.

”Jeg ser det som et stort skridt fremad i min karriere at skifte til AGF, der virker som en meget professionel klub. Jeg glæder mig samtidig til at komme til en ny liga, hvor der spilles en anden og mere teknisk betonet form for fodbold,” sagde Williams.

Angriberen er købt i et playersponsorat, hvilket vil sige, at AGF ejer 50 procent, mens Bricks A/S og lokale investorer hver især ejer 25 procent af spilleren.

Häcken menes at have modtaget en overgangssum på mellem syv og otte millioner kroner for spilleren.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu