Наши партнеры

Menu



AGF-cheftræner: En fyring er ikke udelukket

Dansk fodbold

AGF-cheftræner Erik Rasmussen indrømmer, at hans trænersædes temperatur er steget nogle grader, hvilket ikke er sket på grund af sommervejret, men grundet de dårlige resultater på det seneste.

AGF’s sportschef Brian Steen Nielsen har fortsat stor tiltro til cheftræner Erik Rasmussen, selvom holdets resultater ikke har været gode på det seneste. Man har blot skaffet sig et point i hele fem kampe.

Rasmussen er dog begyndt, at mærke presset, hvilket han beskriver med, at hans trænersæde er blevet varmere.

”Naturligvis er mit sæde blevet langt varmere efter den her start. Et point i fem kampe er jo ikke godt nok. Og får vi nu eksempelvis kun et point mere i de næste fem kampe, og skal vi pludselig til at slås om nedrykning, så kan det da ikke udelukkes, at jeg bliver fyret,” forklarer Rasmussen til Århus Stiftstidende, og fortsætter:

”Det er ikke fordi, jeg på nogen måde frygter for mit job, men en ansvarlig ledelse skal jo hele tiden vurdere, om træneren er dygtig nok, og om han har redskaberne til at skaffe resultaterne.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu