Наши партнеры

Menu



Agent: Tømrer tæt på ny klub

Engelsk fodbold

Henrik ”Tømrer” Pedersen er ifølge hans agent meget tæt på at skrive under på en kontrakt med Championship-klubben Hull, som han i øjeblikket træner med.

Der var ikke plads til ham i Bolton, og siden da er Henrik Tømrer Pedersen blevet sat i forbindelse med flere klubber fra den næstbedste række i England, Championship, mens et skifte hjem til Danmark også har været inde og vende et par gange.

Men nu ser det endelig ud til, at fremtiden er ved at være på plads for danskeren. I øjeblikket deltager han i træningen i Championship-klubben Hull, hvor den tidligere assistent i Bolton, Phil Brown er manager. Og skal man tro Pedersens agent er det meget sandsynligt, at danskeren skifter til klubben.

”Mulighederne for, at han kommer til at spille der, er store,” sagde agenten Karsten Aabrink således til Ekstra Bladet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu