FC København har fået tilgang af den svenske målmand, Johan Wilander, i dette transfervindue, men trods tilgangen på målmandsfronten skal Jesper Christiansen ingen steder.
Jesper Christiansen får øget konkurrence, når målmandsposten i FCK skal placeres. Årets målmand i Sverige sidste år, Johan Wilander, er nemlig ankommet til København i håb om en startplads. FCK regner dog ikke med at sælge Jesper Christiansen trods tilgangen på målmandsposten.
“Der bliver ingen handel med Jesper Christiansen. FCK har klart meldt ud, at man ikke sælger nogen spillere i det her transfervindue. Jeg kan ikke se, at Carsten V. Jensen eller Flemming Østergaard skulle stå og lyve, hvis tingene ikke forholdt sig sådan,” siger målmandens agent Karsten Aabrink til sporten.dk.
Både Jesper Christiansen og Johan Wilander er målmandsreserver på henholdsvis det danske og svenske landshold.
Skriv et svar