Arsenal-angriberen Emmanuel Adebayor blev tirsdag aften kåret til årets spiller i Afrika 2008. Det er første gang Adebayor modtager prisen.
Emmanuel Adebayor blev tirsdag aften kåret til årets spiller i Afrika i 2008, efter at være blevet hædret som Togos bedste spiller fire år i træk. Arsenal-angriberen scorede 31 mål i sidste sæson, og er glad for at modtage prisen.
”Som alle nok kan regne ud, er dette et specielt øjeblik for mig. Jeg er meget glad for at være sammen med jer alle her i Lagos i aften og er beæret over at modtage prisen,” siger Adebayor i sin takketale.
Adebayor sejrede foran Chelseas langtidsskadede Michael Essien, der fik næstflest stemmer. Mohamadou Diarra, Didier Drogba og Frédéric Kanouté var også nomineret til prisen.
Skriv et svar