
AC Milan-keeperen Marco Storari er blevet udlejet til ligakonkurrenterne, Sampdoria, for resten af sæsonen.
AC Milan-målmanden Marco Storari forlængede sin kontrakt med klubben i oktober måned sidste år, men nu vil den 33-årige keeper blive tilknyttet en anden klub.
Serie A-rivalerne fra Sampdoria har nemlig tegnet en lejeaftale med Storari for resten af sæsonen.
Storari har stået nogle enkelte kampe for AC Milan i indeværende sæson, men Dida er fortsat holdets førstevalg på målmandsposten, og derfor søger han altså mere spilletid.
Sampdorias normale førstevalg Luca Castellazzi pådrog sig for kort tid siden en knæskade, som holder ham ude i to måneder, og derfor havde holdet desperat brug for en sikker sidste skanse.
Skriv et svar