
AC Milans bærende spiller i sidste sæson, Kaká, formår ikke, at blive sin knæskade kvit, inden den nye sæson af Serie A sparkes i gang den 31. august, hvor Bologna venter.
Den brasilianske stjernespiller, Kaká, der i sidste sæson var på alles læber, da han blandt andet brillerede under Champions League-turneringen, når ikke at blive sin skade kvit til sæsonåbningen mod Bologna, når der tages hul på den nye Serie A-sæson i slutningen af denne måned.
Brasilianeren blev skadet i sit venstre knæ i juni måned, men trods en vellykket operation, døjer han fortsat med betændelse i knæet.
Derfor må han sidde ude i yderligere 15 dage, og dermed må holdet undvære sidste sæsons offensive styrmand.
Skriv et svar