Наши партнеры

Menu



Absolut bundbrag endte med remis

Dansk fodbold

I aften skulle SAS Ligaens to hold, som i øjeblikket ligger under nedrykningsstegen, krydse klinger. Det drejede sig om Vejle og Horsens, hvor begge mandskaber behøvede en sejr for at forbedre deres chance for overlevelse. Kampen endte 1-1, og derved opstod der ingen synderlig forandring i bunden.

I dagens absolutte bundgyser mellem Vejle og AC Horsens, var det tydeligvis to mandskaber, som vidste, at der stod tre vigtige point på spil. De første minutter blev brugt på at se hinanden an, da der tydeligvis var nerver på spil.

Hjemmeholdets Martin Borre bragte forløsning for en stund for Vejle og klubbens fans, da han scorede til 1-0. Borre modtog bolden fra Allan Gaarde, der stod for at forlænge den videre til ham.

Men tidligt i anden halvleg kom AC Horsens tilbage i kampen ved Gilberto Macena. Macena tog chancen fra feltet, da han kanonerede bolden fladt ind i netmaskerne efter en flot hælaflevering fra Niels Lodberg.

Herefter stod holdenes offensiver i kø efter at score, men skarpheden manglede foran mål, trods stor iver i angrebet. Kampen endte derfor med en pointdeling, 1-1.

Derfor er der status quo i bunden, hvor Vejle stadig ligger på sidstepladsen med nu et enkelt point mere, nemlig 22, mens AC Horsens ligger på ellevtepladsen med 23 point. To point foran Horsens finder man SønderjyskE på tiendepladsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu