Наши партнеры

Menu



Absalonsen om den kommende sæson

Dansk fodbold

OB-spilleren Johan Absalonsen mener, at OB skal ud og drille FC København i den kommende sæson. Dog erkender han, at det bliver svært at slå løverne af tronen.

Johan Absalonsen håber på endnu en god sæson for OB, når SAS Liga-holdene starter op igen efter sommerferien.

“Jeg tror, at vi skal sige top 4 igen. Jeg synes det er svært at sige top 3 eller top 2, fordi de 5 største hold i Danmark ligger utrolig tæt. Kan vi komme i top 4 og komme i kvalifikation til UEFA cuppen og samtidig komme langt i pokalturneringen igen – så ville jeg da være rigtig tilfreds,” sagde Absalonsen til OB-siden Striwerne.com.

OBs sportsdirektør Kim Brink har tidligere udtalt, at OB skal drille FC København i den kommende sæson. Denne idé er Absalonsen med på.

“Selvfølgelig vil vi gøre alt for at drille FC København, og jeg synes også vi skal prøve at se om vi ikke kan, men samtidig må vi være realistiske og se realiteterne, og de er lige det skridt foran alle andre hold i ligaen lige i øjeblikket. Men jeg vil sige at vi tror vi kan drille dem, men de er utrolig stærke,” sagde den tidligere Brøndby-spiller til Striwerne.com.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu