
AaBs sportsdirektør Lynge Jakobsen er klar til at sælge til konkurrenterne, det møder dog en del kritik og det er han uforståelig overfor.
AaB har igennem de senere år, været blandt de klubber, som sælger deres profiler videre til deres rivaler. Ståle Solbakken og Michael Silberbauer er begge solgt til FCK København, mens Trond Andersen og Martin Ericsson er røget til Brøndby.
Netop disse salg har fået en del til at ryste på hovedet, men ledelsens hovedmand, Lynge Jakobsen som fungerer som sportsdirektør, forstår ikke hvorfor det er dumt at sælge til de konkurrerende klubber.
”Forståelsen er altså ikke ret stor for den slags i Danmark. Jeg får i de tilfælde masser af henvendelser enten på gaden eller via mail, og folk er sure og spørger, hvordan vi så nogensinde kommer forbi de klubber, der bare køber vores spillere. Så enkelt er det bare ikke. Nogle gange passer tingene bare bedre for alle parter med et salg. Vi vil så gerne sammenligne os med de store ligaer, og dér foregår det i stor stil. Hvorfor må vi så ikke i Danmark,” spurgte Jakobsen i Jyllands-Posten.
Denne holdning bakkes op af en anden jyskklub, FC Midtjylland, som fortæller at de er klar til at sælge til danske klubber, hvis tilbuddene er gode.
”Alle spillere i FC Midtjylland er sådan set til salg til den rette pris. Vi vil selvfølgelig helst undgå at sælge til direkte rivaler, hvis det ellers er muligt, men der er ikke taget en beslutning om, at det er noget, vi ikke gør,” sagde direktør Claus Berthelsen til avisen.
Midtjyllands solide forsvarsspiller Kristian Bak Nielsen, er i de seneste uger blevet sat i forbindelse med FC København, som har tjent en del pose penge i denne sæson.
Skriv et svar