Sportsdirektør i AaB, Lynge Jakobsen, lover nu, at AaB helt sikkert vil købe spillere i det næste transfervindue, efter AaB’s forfærdelige sæsonstart i SAS Ligaen.
AaB var ikke særligt aktive i sommerens transfervindue, hvilket har fået cheftræner Bruce Rioch til at brokke sig over bredden i den nordjyske klub, og det får nu Lynge Jakobsen til at love, at klubben vil hente spillere til vinter.
“Konkurrenterne har allerede gearet op. På den baggrund er vi naturligvis begyndt at overveje tingene. Forhåbentligt får vi snart trænerskiftet på plads. Det vil være naturligt at tale tingene igennem med den nye træner først,” siger Lynge Jakobsen til BT.
Om det er de manglende indkøb, der har gjort, at AaB har fået en skidt sæsonstart vides ikke, men de forsvarende mestre ligger efter ti spillede runder i SAS Ligaen under stregen.
Skriv et svar