Det europæiske fodboldforbund UEFA har valgt AaB til ugens bedste hold som følge af deres flotte 3-0-sejr over spanske Deportivo La Coruña i UEFA Cuppen.
Hver uge vælger UEFA nogle hold, spillere, mål og andre begivenheder, der har sat sit præg på ugens europæiske fodboldkampe, hvilket alle er samlet under betegnelsen ‘pick of the week’. Titlen som ugens hold tilfalder AaB på grund af nordjydernes sejr over Deportivo La Coruña.
“Vidunderne ophører aldrig hos AaB. Efter 12 ubesejrede kampe i alle turneringerne under den midlertidige træner Allan Kuhn var ansættelsen af Magnus Pehrsson som ny permanent boss ikke universelt populær, men kritikerne blev tavse, da AaB besejrede RC Deportivo La Coruna 3-0 i UEFA Cuppen,” skriver UEFA på sin hjemmeside.
Ugens spiller blev Zenit Sankt Petersborgs Anatoliy Tymoshchuck, mens ugens mål blev scoret af brasilianeren Vágner Love i kampen mellem CSKA Moskva og Aston Villa.

d. 29/12/2025 22:22 |
Skriv et svar