
AaB sad solidt på kampen mod SønderjyskE, men efter føringsmålet til 1-0, gik nordjydernes defensiv helt ned i gear, hvilket lukkede hjemmeholdet ind i kampen.
AaB’erne virkede særdeles veloplagte i dagens opgør mod SønderjyskE, og de satte sig således solidt på kampen.
Efter 33 minutters spil kom svenske Andreas Johansson tæt ind på SønderjyskE’s mål, hvorefter han med en fremragende flugter på et indlæg, kunne sende bolden ind i David Ousteds netmasker.
Ved anden halvlegs start valgte SønderjyskE, at sætte tempoet op i et ekstra gear, men det var fortsat gæsterne, som producerede de største chancer. Luton Shelton, som afløste en skadet Jeppe Curth, fik den største mulighed for at udbygge føringen, da han skød op på overliggeren.
Minuttet efter, nemlig i det 73. minut, straffede sønderjyderne AaB’s ukoncentration, da Ken Ilsø spillede Jesper Kjærulff i dybden, mens han senere stod over for Karim Zaza, hvorefter han prikkede bolden forbi Zaza i målet til stillingen 1-1.
I kampens slutminutter var SønderjyskE tæt på at komme foran ved Kenneth Fabricius, men afslutningen manglede præcision, og derved endte kampen med cifrene 1-1.
Se hele stillingen fra SAS Ligaen herunder:
Skriv et svar