Наши партнеры

Menu



AaB sikkert videre til CL-gruppespillet

Champions League

Efter en sikker sejr på 2-0 over FBK Kaunas, er AaB klar til gruppespillet i Champions League, med en samlet sejr på 4-0. Kaunas fik to mand udvist i aftenens opgør.

Efter en 2-0-sejr på hjemmebane i det første opgør mod FBK Kaunas i kvalifikationen til Champions League-gruppespillet, så AaBs chancer for videre avancement gode ud. Alligevel måtte intet tages for givet.

I første halvleg havde de litauiske værter ikke meget at byde på, og de var tydeligvis opmærksomme på eventuelle kontrastød fra AaB. Selvom værterne var påpasselige, kunne de dog ikke holde danskerne fra chancer. Men det blev aldrig helt farligt for AaB. Det gjorde det dog heller ikke for Kaunas, og gæsterne styrede således begivenhederne.

Efter en halv times spil blev det hele meget sværere for Kaunas, da angriberen Mindaugas Grigalevicius fik rødt kort, efter at han uprovokeret sparkede Thomas Enevoldsen ned. Første halvleg endte dog uden scoringer.

I anden halvleg blev også Linas Pilibatis præsenteret for det røde kort, efter en voldsom stempling på Michael Jakobsen. Dermed var Kaunas nede på ni mand, og så var der god plads til AaB-spillerne.

Dette udnyttede Kasper Risgård til først at gøre det til 1-0 for AaB, inden han også gjorde det til 2-0, da han i en fri position sendte bolden ind bag Esteban Dreer i Kaunas-målet.

Det betyder, at AaB er videre til gruppespillet i Champions League med en samlet sejr på 4-0 over Kaunas.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu