Наши партнеры

Menu



AaB sendte FCM under stregen

Dansk fodbold

FC Midtjylland har fået en skuffende start på sæsonen, og i dag blev situationen forværret, da Midtjylland på udebane tabte til AaB, der dermed holder sig til i toppen af SAS Ligaen.

AaB skulle på hjemmebane forsøge at besejre FC Midtjylland og dermed holde sig til i toppen af SAS Ligaen. Midtjylland havde dog også hårdt brug for nogle point på kontoen, da de ikke har fået den bedste start på sæsonen og er placeret i den noget kedelige ende af tabellen.

Kampen startede i et godt tempo, hvor begge hold viste vilje til at vinde. Der blev således gået godt til den i tacklingerne, men det blev ikke til de helt store chancer de første minutter.

Efter 15 minutters spil er Andreas Johansson tæt på at overliste Martin Raska i FCM-målet, da han fik hovedet på et indlæg fra Anders Due, men Midtjylland-keeperen fik vippet bolden over mål.

Ti minutter før pausen havde AaB en ny chance. Kasper Bøgelund blev sat i scene på højrekanten, og lagde bolden ind ved bagerste stolpe, hvor Due spillede den skråt tilbage til Jeppe Curth, der desværre for AaB ikke fik afsluttet, da bolden lå for langt bag ham.

Lidt senere var det FC Midtjyllands Frank Kristensen, der fik en god mulighed for at bringe midtjyderne foran. Danny Olsen opsnappede en bold på midten af banen, satte tempo på ned mod mål, og spillede Frank Kristensen helt fri i højre side af feltet. Angriberens afslutning gik dog ikke i mål, da Karim Zaza kom godt ud og fik reddet forsøget.

I stedet var det få minutter senere hjemmeholdet AaB, der kom i front. Efter et målspark blev bolden headet videre og endte hos Daniel Fredheim Holm, der alene med Raska ikke svigtede. 1-0 til AaB var stillingen ved pausen.

Anden halvleg startede som en lidt rodet affære, hvor ingen af holdene formåede at få ro på spillet. Herefter var det AaB, der tog initiativet. Med tyve minutter tilbage af opgøret fik Thomas Gaardsøe en mulighed efter et hjørnespark, men hans hovedstødsforsøg gik over mål.

Kort tid efter fik Dalsgaard en chance efter løb mod mål i venstre side af banen, men AaB-spilleren tøvede for længe og Raska kom ud og sikrede sig bolden.

FC Midtjylland forsøgte at komme tilbage i opgøret, men gæsterne blev aldrig helt farlige. AaB scorede heller ikke yderligere i opgøret, der dermed endte 1-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu