Наши партнеры

Menu



AaB og Martin Pedersen skilles

Dansk fodbold

AaB har sammen med Martin Pedersen besluttet, at parterne ikke forlænger deres nuværende aftale. Det betyder, at Pedersen tager afsked med AaB, når hans kontrakt udløber til sommer.

AaB og Martin Pedersen er nået til enighed om, at de ikke forlænger forsvarerens nuværende kontrakt. Derfor vil Pedersen forlade klubben, når hans kontrakt udløber den 30. juni 2009.

25-årige Pedersen har spillet i AaB hele sin professionelle karriere, mens han kun har været udlejet en gang, da han tegnede en etårig lejeaftale med SønderjyskE

AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen er meget tilfreds med spillerens præstationer i sin tid i klubben, men han ser samtidig fremad.

”Martin har været en god mand for AaB, og det er altid træls at tage afsked med en ægte AaB-dreng. Dog kan følelser ikke alene bestemme, og både vi og Martin mener, at det er rigtigt ikke at forlænge den nuværende kontrakt,” fortæller Lynge Jakobsen til klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen selv, Martin Pedersen, er glad for sin tid i AaB, som har budt på mange store oplevelser.

”Der er no hard feelings. AaB er en institution for mig. Det er min barndomsklub, og her jeg har været med til uforglemmelige oplevelser som at blive dansk mester og deltage i Champions League. Klubben og jeg er blevet enige om, at det vil være bedst for begge parter at prøve noget nyt, og det ser jeg nu frem til,” forklarer Martin Pedersen.

Pedersen har indtil videre optrådt i 134 kampe for AaB.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu