Наши партнеры

Menu



AaB lejer svensker

Dansk fodbold

AaB har nu fundet en midlertidig erstatning for Rade Prica. SAS Ligaens førerhold lejer nemlig angriberen Lars Nilsson i St. Etienne.

Rade Prica blev i sidste uge solgt til Sunderland, hvilket højst sandsynligt vil give AaB problemer offensivt. AaB har dog taget konsekvensen, og lejet svenskeren Lars ”Lasse” Nilsson, der kommer til fra franske St. Etienne. Nilssons lejekontrakt starter med øjeblikkelig virkning, og slutter ved sæsonens udløb.

Sportsdirektør Lynge Jacobsen glæder sig over tilgangen af den 26-årige angriber.

“Det er en optimal løsning for os efter det hurtige salg af Rade Prica i sidste uge. Lars er en anden type end Rade, men jeg er helt sikker på, at han vil vise sig som et stort aktiv for vores offensiv,” siger Lynge Jacobsen til klubbens hjemmeside.

Lars Nilsson har, udover St. Etienne, repræsenteret klubberne IK Brage, IF Elfsborg og Heerenveen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu