Vålerenga-angriberen Luton Shelton, underskrev i eftermiddags en halv år lang lejeaftale med AaB. Shelton er udset til at skulle lukke hullet efter Marek Saganowski, José Mota og Simon Bræmer, der alle tre har forladt AaB.
AaB har lejet jamaicanske Luton Shelton i et halvt år, hvor han skal overbevise AaB om at de skal sikre sig den jamaicanske landsholdsspiller. Shelton har før spillet i Helsingborg, hvor han var angrebsmakker med Henrik ”Henke” Larsson og fik scoret 17 mål i 28 kampe.
”Shelton er en lynhurtig og hovedstødsstærk spiller med et kæmpe potentiale, der især er kommet til udtryk i Helsingborg. Han er både gennembrudsfarlig og målfarlig, og med tilgangen af Shelton føler vi, at vi nu også har mange forskellige offensive strenge at spille på,” fortæller Lynge Jakobsen til AaB’s hjemmeside.
Jamaicaneren er glad for lejeaftalen og håber han kan finde sit niveau frem fra sin tid i Sverige og England.
”Jeg har hørt meget godt om AaB, der udover at vinde mesterskabet har gjort det fremragende i europæisk sammenhæng. For mig gælder det om at fokusere på hver enkelt træning og kamp, og jeg er overbevist om, at spillestilen i dansk fodbold passer mig godt, så jeg kan genfinde mit niveau fra Sverige og England,” siger Luton Shelton.
Skriv et svar