Наши партнеры

Menu



AaB kørte Randers over

Dansk fodbold

Da AaB og Randers i dag tørnede sammen, kunne man tydeligt se forskellen mellem toppen af SAS Ligaen og bunden af den danske fodboldrække. AaB slog nemlig Randers 3-0.

Imens landsholdspausen fandt sted, så valgte Randers at være på teambuilding, men det som randrusianerne fik bygget op på den tid formåede aalborgenserne at rive ned langsomt og smertefuldt.

Kronjyderne fik hurtigt en stor mulighed for at trække foran, men Issa Ahmed brændte miserabelt. Efter 25 minutters spil kom AaB dog foran, da Anders Due lagde et præcist indlæg til Jeppe Curth, som herefter kunne heade bolden i en blød bue over Nathan Coe i Randers’ mål.

Randers haltede bagefter storspillende og fremadstormende AaB. De manglede kreativitet, inspiration og ikke mindst koncentration. Sidstnævnte egenskab viste sin store mangel på tilstedeværelse, da Lasse Nielsen, med endnu et hovedstød, forøgede nordjydernes målmængde efter et hjørnespark.

De fremmødte tilskuere og tv-betragtere så formodentlig at Randers ville tage sig sammen, og begynde at vise godt spil med de to angribere José Junior og Marc Nygaard i front, men samtlige forventningsfulde fans måtte se deres håb blive knust.

Randers-forsvaret var ualmindeligt passivt, hvilket tydeligt sås da randrusianerne ikke gjorde nok ud af et kontraangreb fra nordjyderne. Ronnie Schwartz modtog bolden på kanten af feltet, hvor han med det samme lod bolden passere Nathan Coe til 3-0, hvilket endte med at blive slutresultatet.

Nederlaget er Randers’ træner, John “Faxe” Jensens, femte i træk, og randrusianerne ligger på SAS Ligaens sidsteplads hvor man blot har ét point.

Bedre og lysere ser det ud i det mørke nord, da Magnus Pehrssons tropper har 18 point og ligger på førstepladsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu