Наши партнеры

Menu



AaB henter Califf-erstatning

Dansk fodbold

De forsvarende danske mestre, AaB, har i dag sikret sig FC Nürnbergs australske midterforsvarer Michael Beauchamp, der skal erstatte forsvarstomrummet efter Danny Califfs afgang. Han har sat sin signatur på en treårig kontrakt.

AaB kunne i dag præsentere Danny Califfs afløser i midterforsvaret. Der er tale om FC Nürnbergs 27-årige australier Michael Beauchamp, der har spillet i den tyske klub de seneste to sæsoner.

”Jeg er meget tilfreds med den løsning, som vi har fundet til vores defensiv. Michael Beauchamp har erfaring fra højeste internationale niveau, han har den rigtige attitude og han har en god alder,” siger sportsdirektør Lynge Jakobsen i en pressemeddelelse.

”Som spiller er hans force primært hurtighed og et stærkt hovedspil, og vi har en klar forventning om, at vores defensiv med tilgangen af Michael Beauchamp i hvert fald ikke er blevet svækket i forhold til den forgangne sæson.”

Beauchamp står noteret for 30 kampe i Bundesligaen for Nürnberg, mens han har optrådt 17 gange på det australske A-landshold.

Han vil blive tilknyttet AaB-truppen i starten af næste måned, hvor han vil være på en treårig kontrakt.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu